Forhenværende leder af Censurfri - Lissi F. Scheel-Thomsen & datter Janne Celina F. Scheel-Thomsen.

Udstilling af Forfatter og Kunstner Lissi F. Scheel-Thomsen

Censurfri 2013- Fritidscentret, Randers Censurfri 2013- Fritidscentret, Randers

Kongressalen i Fritidscentret- Censurfri 2013

Censurfri 2013- Fritidscentret, Randers

Teatersalen i Fritidscentret- Censurfri 2013

Censurfri 2013- Fritidscentret, Randers, Scheeldesign

Scheeldesign- overtøj i møbelstof

Censurfri 2013- Fritidscentret, Randers Censurfri 2013 - Borgmester Henning Nyhuus holdt tale

Borgmester Henning Nyhuus holder tale- Censurfri 2013

Marie Fredborg Jungersen Malerier på Censurfri

Marie Fredborg Jungersen Malerier på Censurfri- Tlf: 24445580

Hvem er Censurfri

For 5 år siden fejrede vi Censurfri Udstillings 25 Års Jubilæum. Så i år afholder vi selvfølgelig udstillingens 30 Års Jubilæum. Det hele startede med en flok kunstnere, der stod for at skulle nedlægge et lille amatørgalleri i Randers.
Lissi F. Scheel-Thomsen var en af de frivillige i gruppen. Og da spørgsmålet om udstillingens fremtid kom på banen, tog Lissi initiativet til at føre udstillingen videre i sin ånd. Hvilket var starten på Censurfri Udstilling for Amatørkunstnere i Randers.

I starten lavede man en ucensureret kunstudstilling i Provstegården, i Randers Festuge. Meningen var, at alle kunne melde sig – mod et enkelt beløb på 50 kr. Pengene skulle gå til omkostninger i forbindelse med udstillingen, som ikke skulle give noget overskud. Det ville heller ikke komme til at koste noget at se den. Udstillingen var åben for alle kunstarter – maleri, akvarel, tegning, grafik, collage, skulptur, blandform osv. Hver kunstner måtte maksimalt have 3 værker repræsenteret.

I begyndelsen var der kun få der meldte sig,- hvilket de kunne gøre hos sekretariatet for Randers-Festuge på Helligåndshuset, på Randers Bibliotek på Randers Kunstmuseum og hos FOF. Sidstnævnte havde lovet at støtte Censurfri gruppen hvis udstillingen skulle gå hen og give underskud.

Men Censurfri Udstilling for Amatørkunstnere blev en succes. Og allerede i 1994 var der 100 udstillere på banen med 300 værker. Stadig med Lissi F. scheel-Thomsen som kaptajn ved roret, og en gruppe af frivillige kunstnere der hjalp til hvert år. Salget af billetter foregik fra Helligåndshusets forhal ved et skolebord og et par klapstole samt en kande kaffe. Tilmeldings blanketterne var nu oppe på den simple sum af 100 kr.

I 1995 var Censurfri så populær at man måtte finde nye og større lokaler . Ved Tørvebryggen i Randers fandt Censurfri gruppen det tidligere Lady og Sir George hus på 600 kvadratmeter, en gammel bygning med svære træbjælker- de helt rette rustikke og romantiske omgivelser for kunstudstillingen. Hvor Randers-Ugens tema afspejledes i flere af de udstillede malerier, som viste byen, åen og fjorden.

 

Siden er Censurfri Udstilling for Amatørkunstnere flyttet over i Fritidscentret, Vestergade i Randers. Den gamle Håndværker og Industriforenings lokaler. Hvor man hvert år råder over Teatersalen, Kongressalen og Forhallen i hele Randers Festuge. Hvor det faste antal deltagere ligger mellem 110 og 120 amatørkunstnere som der er plads til i de lejede lokaler.

Udstillingen spænder vidt fra, akryl, akvarel, tegning, oliemalerier, overførsler, collage, foto, skulptur, træ drejearbejde, glaskunst, tekstil, smykkekunst, læder, garn mm.

Det har i en lang årrække nu været traditionen tro at Randers Pigegarde går gennem byen på Ferniseringsdagen der altid ligger 2. lørdag i august. - Spiller koncert udenfor Fritidscenteret, og kl. 11,00 er der fanfare i den store Teatersal med åbning af borgmesteren og Censurfri mange årrige leder. I løbet af Randers Festuge får Censurfri lidt over 2000 besøgende.

Censurfri er for længst kommet ud over bygrænsen, og har amatørkunstnere fra det meste af landet, 2013 havde vi den glæde at kunne præsentere kunstnere fra det Nordjyske, tidligere år har vi haft repræsentanter fra Det Jydske Kunstakademi i Århus samt Sønderjylland og København, Struer og Herning.

I 2013 mistede Randers lederen af Censurfri efter 22 år. Lissi F. Scheel-Thomsen, en af Randers sidste rigtige damer i ordets bedste betydning. Forfatter, kunstner, ildsjæl og multitalent. Der havde Randers Revyen i 10 år, Stjernematinéen i 15, og Censurfri i 22 år og skrev utallige julefortællinger og digte- blev 81 år gammel og døde på Hospice i Randers, efter nogen måneders sygdom. Nåede bla. At blive én af de 3 nominerede til titlen Årets Randers-borger i 2011.

Efter Lissi F. Scheel-Thomsens bortgang overtog datter Janne Celina F. Scheel-Thomsen lederskabet for Censurfri, og havde sin debut i august 2013,- ved årets åbningstale,- sammen med daværende Borgmester Henning J. Nyhuus.- der kunne konstatere at fremtiden var lagt for Censurfri, der var i de bedste hænder. I 2015 fejrede Censurfri sit 25 Års Jubilæum bla. med åbningstale af daværende Borgmester Claus Omann Jensen, traditionen tro bød dagen på koncert med Randers Pigegarde,- samt en Jubilæums koncert med Riverside Gospelchoir

Censurfri er Danmarks største udstilling for amatørkunstnere og dens fremtid ligger i at komme ud over stepperne, blive landskendt og samle hele landets amatører en gang om året i Randers Festuge. Her har den lille kunstner sin ret.

Janne Celina F. Scheel-Thomsen

Leder af Censurfri.

 

 

 

 

 

 

 

Censurfri
 

Velkommen hver gæst

Til Censurfri fest

Vi hylder nu Kunsten

Som vi kan bedst

 

Vi arbejder med tekstil

Farver og sten

Og skaber noget unikt

Hver og en

 

Hverdagens oplevelser

Ned på papir

At slå en streg

Bliver det rene lir

 

Kunst og kultur

Giver et løftet sind

Døren går op og

Lukker solen ind

 

Sving din pensel

Og drej dit træ

Lad glasset funkle

I solens strejf

 

Søg med omhu

Dit sande jeg

Og du skal finde

På livets vej


Leder af Censurfri

Janne Celina F. Scheel-Thomsen

Censurfri 2013- Fritidscentret, Randers, kunst, Bifrost

FOFs Kunstskole Bifrost forberede udstilling i forhallen på Fritidscentret
 

Censurfri 2013 - Fritidscentret. Salg af Kataloger

Salg af Kunstner Katalog på Censurfri 2013

Censurfri 2013- Randers Pigegarde spille koncert

Randers Pigegarde spiller koncert i gården

Censurfri 2013 - Fernisering

Fernisering 2013

Borgmester Claus Omann Jensen 2016

Borgmester Claus Omann Jensen holder tale- Censurfri 2016